Information og Logiske


Formler
Information

Funktioner og formler til Information & Logiske

Dissse to grupper er slået sammen. Funktionerne under Information fortæller om cellen, regnearket, Excel version mm. som f.eks. CELLE, ER.FEJL og INFO.  Logiske er HVIS, OG , ELLER m.fl. Især HVIS er jo meget anvendelig.

xlEasy Formler InfoLogiske 902: Find alle funktioner, der viser info og håndterer logik. Mange eksempler på formler du selv kan prøve.

Information

De er ret nemme at forstå - kik dem selv igennem.

En af de mest ønskede funktioner er muligheden for at indsætte filnavnet i en celle. Her er en formel, der returerer sit eget filnavn inkl. mappe og arknavn (f.eks. 'C:\Temp\[Filnavn.xlsx]Arknavn):

=CELLE("filnavn";C3)

Her er en formel, der kun returnerer 'C:\Temp\Filnavn.xlsx':

=UDSKIFT(
   UDSKIFT(
     MIDT(
       CELLE("filnavn";C3);
       1;
       SØG(
         "]";CELLE("filnavn";C3)
          )
     ) ;
   "[";"") ;
 "]";"")

Her er en formel, der kun returnerer 'Filnavn.xlsx':

=MIDT(
  CELLE("filnavn");
  SØG("[";CELLE("filnavn"))+1;
  SØG("]";CELLE("filnavn"))-SØG("[";CELLE("filnavn"))-1
  )

Hvis man synes, det bliver lidt for langhåret for et filnavn, kan man skrive sin egen funktion:

Function filnavn()
  filnavn = ActiveWorkbook.Name
End Function

Og endelig kan du få filnavn med på udskrift hvis du indsætter denne kode i top- eller bundtekst:

&[Sti]&[Fil]&[Fane]

 

 

 

Gå til toppen